Pladespilleren avatar

Pladespilleren.dk 

Kuzma Stabi R plus 4point arm - Tung og velbygget pladespiller
Priser - Stabi R kr. 60,000,-   4point - kr. 36.000,-   Pladestrammer - ca. kr. 3.500,-
Hana Umami Red - se tidligere anmeldelse HER   Kuzma
hjemmeside - LINK      Dansk forhandler - High End Sound

Senest opdateret 2. oktober 2023



Tung Polsk pladespiller og arm fra den øverste hylde


Kuzma front
For et par måneder siden ankom der to kasser med spændende indhold. Den ene var nem at have med at gøre, den anden vejede over 50 kg. Jeg kunne ikke lige løfte den, men indholdet blev hjulpet ud, lidt ad gangen.

Den første kasse var en Kuzma 4point arm. Selvfølgelig adskilt, så den skulle samles. Det samme kan siges om den tunge kasse. Her var indholdet en Kuzma Stabi R pladespiller, som i dette tilfælde består af to stk. massive alu-blokke, der skal samles. Der er selve basen med motor, elektronik og lejer på ca. 30 kg. Reelt kan denne bruges med armbaser, der monteres i hjørnerne (se herunder). Hermed har man en solid pladespiller ikke meget større end selve pladecoveret, hvis man se på arealet. Her medfulgte der dog en såkaldt "wing", der skrues på siden og fungerer som solid base for armen. Den vejer 6 kg. Hertil kommer en 8 kg pladetallerken og en pladestrammer. Den monterede armbase på "vingen" var selvfølgelig tilpasset  4Point armen. Total vægt med base, "wing", pladetallerken og arm ligger så omkring de 46 kg.  Grundet den meget kompakte form virker det hele dog tungere. En absolut akustisk "død" konstruktion.

Kuzma Stabi kræver en stabil platform. Vibrationer bekæmpes med vægt og der en Ingen afkobling. Heller ikke i de fire ben, der dog kan justeres i højden. De afsluttes med en rund kugle, der hviler på underlaget. Husk en stabil hylde, eller læg noget under, der kan klare vægten.
 
Der er ikke noget låg. Til gengæld var der den nævnte pladestrammer som skrues fast via et gevind i selve spindlen. Det kræver lidt tilvænning for gevinder har det med at gribe fat i pladernes centerhul, med mindre man løfter den direkte op. Der medfølger også en stor stroboskop skive, som tydeligt viste, at hasigheden var helt korrekt.  Den 8 kg tunge pladetallerken er konstrueret af 2 lag alu med en akrylskive i midten. Denne flerlags konstruktion gør pladetallerkenen absolut "død". Intet der klinger her. Der er ikke nogen plademåtte eller er der?. Man lægger pladerne direkte på toppen. der virker som coated stof. Den er ikke super hård, men heller ikke blød. Overfladen er let nopret og har nok fået en slags coating. Er man ikke til denne løsning, kan der bruges en plademåtte. Jeg prøvede også med  "The Mat" fra Ortgin Live. En god kombination, men i sidste end valgte jeg at lægge pladerne direkte på den noprede hårde overflade.

Her til højre Frank Kuzma, som jeg fik en snak med på HIGHEND udstillingen tilbage i 2022. Her står han med deres nyeste udgave af 4point armen, der anvender safir i selve armrøret. Han spurgte mig om jeg spillede Golf? Nej, jeg løfter jern og bygger højttalere! Han mente dog, at det var en god sport, som jeg afgjort skulle prøve. Derfor forærede han mig en golfbold. Som det ses på billedet nedenfor er det en rigtig "Kuzma", så måske den formår at rotere korrekt og ramme hullet hver gang!

Jyzma Goldbold
Frank Kuzma

En eller flere arme kan monteres på holdere, der skrues fast i hjørnerne med en kraftig bolt. I princippet altså op til 4 arme. Her var der dog medleveret en stor tung "vwng", som skal monteres på højre side af plinten. En langt mere elegant og solid løsning.
Samlingen var lidt tidskrævende, men forholdvis enkel. Sidevingen skrues fast med 2 bolte efter den er montet ind i basen med 2 passende dyvler. Den indre pladetallerken monteres nemt ned over akslen. Alt er smurt på forhånd. Et forholdsvis kraftigt ikke fleksibelt plast bånd fungerer som trækbånd mellem en plastikbelagt pully på motoren og den indre pladetallerken. Efterfølgende monteres den 8 kg tunge pladespiller forsigtigt på toppen. 

Kuzma med Hana UmamiKuzmanmonterinsarm
4-point armen er her monteret på en plint "wing"  til venstre på selve basen. Bemærk den lille hul i nederste højre hjørne, som byder på et alternativ montering.. Bemærk pladetallerkenens 3-lags konstruktion.Her es den medfølgende base og det tilbehør der anvendes til montering af armen . Proppen i hjørnet fjernes og basen monteres nemt.

Lidt udordringer

En klog mand skal  have sagt: "Problemer findes ikke, det er kun udfordringer". Således også her.

Når først den tunge pladetallerken er på plads, er det svært at få den af igen. Der er kun lige ca. 1 mm i bunden ned til selve basen, så man kan ikke få fingrene imellem. Her skal man bruge kraftige gummihandsker og klemme om ydersiden, for at få den af igen. Ikke nemt, men det lykkedes.

Grunden til at pladetallerkenen skulle af og på igen var et problem med mekanisk støj fra drevet samt periodisk fald i hastigheden - ca. med 2 minutters mellemrum. Meget blev forsøgt, men i sidste ende erstattede jeg den meget stramme faste blå rem mellem motor og indertallerken, med en passede i mere normalt gummi (har en pæn samling af den slags). Det hjalp - alt var nu på plads og fungerede. Så vidt jeg kunne finde ud af, skyldtes problemet at en plastic krave omkring makslen sprang op og gav efter. Den kunne trykkes på plads, men efter et par timer med en blå rem røg den op igen. Nok et lidt usædvanligt problem kun lige på dette eksemplar. Har talt med en ven, der spiller på Kuzma og har hørt en tilsvarende i en købehavnsk hifi-buitk. Begge steder kørte det hele uden problemer med den blå faste rem.

Fire punkts armen

Kuzma 4point armen må efterhånde være godt kendt. Den har fået meget omtale og den har opnået et godt ry, som en af de bedre arme på markedet.

Naturligt nok tog det lidt længere tid at montere den på værket. Det "4 punkt" princip der bruges er lidt som en dual pivot i det vertikale plan og et par pinolejer i det horisontale. Armen hviler altså i 2 rubin lejeskåle med sin vægt. Det kan i første omgang virke lidt løst, men i praksis fungerede det fint. Mere end een gang måtte jeg dog kigge i manualen for at fjerne diverse transportbeskyttelser og få det hele på plads. Jeg monterede min Hana Umami Red i armen. En pickup jeg kender og som kvalitets- og prismæssigt passer godt i denne kombination af arm og værk.

Lydmæssigt fungerede armen fremragende. Men der var lige et par bemærkninger. Armresten er hvad den beskrives som "en hvileplads". Armen sidder ikke fast og skubbes nemt ned. Måske lidt slid på denne arm, der ikke er helt ny. Jeg havde lidt problemer med antiskating. Den meget lille unbrako og vippearm samt en tynd tråd var ikke lige noget for mine motoriske evner. Med noget tålmodighed lykkedes det dog til sidst. 

Kuzma drev og remKuzma betjeningspanel
Under pladetallerkenen ses den solide motor og den meget massive blå drivrem. Til vemstre på plinten det enkle betjeningspamel. Bare tænd / sluk og valg mellem 33,3 og 45 omdrejninger.


Opsætning

Kuzma Stabi R og 4point armen blev anvendt sammen med min Hana Umami Red. Pickup. Kablerne fra armen er så vidt jeg kunne tyde det med sølv. Stikkene er de de gode fra ETI. Der bkev anvendt en Tona T 20/40  SUT, hvilket gav et passende output til de efterfølgende RIAA forstærkere.  Jeg brugte min Accuphase C27 samt en Zikra Audio LCR.  Der var intet brum, eller andre unoder. Alt fungerede fint, da først pickuppen var justeret ind med korrekt overhang og nåletryk. Dissse justering var nemme at fortage på 4-point armen.

Kuzma 4point

Hvor meget af lyden skyldes armen? 4point har jo fået super anmeldelser rundt omkring i verdenen. I første omgang var jeg lidt skuffet. Reelt er der tale om en for form uni-pivot dog med 2 punkter. Ikke ulig Mørch DP6 og DP8. Armen hvilker i to punkter i det lodrette plan. Den kan nemt løftes ud af lejerne og det et kun tyngdekraften der holder den på plads. Når man er vant til arme med præcise kuglelejer i alle planer, virker den lidt "løs" i det. Det vandrette plan klares dog af to pinollejer internt i bæretårnet. Her er der ikke nogen problemer.

Selve hovedet kan afmonteres for nemmere montering af pickuppen. Det gør det hele lidt lettere, men efterfølgende skal man stadig sætte de 4 kabler fast på pickuppen, Sekve arnen viurker robust og når først den kører, er der ikke noget at udsætte.


Kontrol og glathed

Det er naturligvis lidt svært at sige, hvad der gør det specielt godt i den store samenhæng. Her har vi et solidt værk, en god arm og en fremragende pickup. Jeg må bedømme det som en helhed. Jeg kender pickuppen. Den spiller afgjort anderledes med Kuzma kombinationen. Mere glat og neutralt med en kontant og uanstrengt lyd. Hvorvidt det er armen eller værket, ved jeg ikke. Men de to i kombination er helt afgjort medvirkende til det positive resultat.

Umiddelbart har jeg lidt svært ved at beskrive lyden via Kuzma Stabi R og 4point. Måske fordi den er så korrekt, glat og urokkelig. Lyden virker dog lidt mere omfavnende og præsenterer et stort lydbillede, hvor man bliver lidt suget ind i oplevelsen. Ikke så meget fremme og med undøig fokus på detaljer, I stedet virker den mere tilbage og lækker blød og med en form for total oplevelse. Der er ingen ekstra farvning, alt er neutralt , men samtidig kort, fast og på en måde også behageligt. Ikke såden at der mangler attack og bund - tvært imod. Men det hele er umiddelbart og trygt, robust. Man slapper af og nyder bare musikken. Det hele virker som en mur af musik mellem højttalerne. Jeg har ikke oplevet min Hana pickup spille på den måde før. Mindre hifi og detaljer, men mere indlevelse og engagement i musikken. Er det ikke sådan en arm/pladespiller skal virke? Jeg vil tro 4point armen har den største del af æren for denne måde at spille på. Den bidrager med kontrol og ro, hvor værket er fastheden og det stabile, afslappede og til tider det der står for det meget rolige og selvfølgelige i gengivelsen. Som jeg husker pickuppen i min Triplanar var den mere fremme i lydbilldet. Mere "se hvad jeg kan" end her, hvor den træder lidt i baggunder og bare virker glat og meget afslappet, med alle detaljer i behold. Absolut en fornøjelse at lytte til.
 
Musik

Heart DreamboatEn af mine gamle favoritter blev hentet frem fra pladehylden. Haart / Dreamboat Annie helt tilbage fra 1976, så absolut en analog optagelse. Super god lyd og en god dynamisk bund, der stod fast og med god fylde. De fantastiske vokaler står flot i lydbilledet med "luft" omkring. Detaljer, fra denne gamle optagelse, men uden at det overdrives. En fornøjelse at lytte på.

Steely Dan aja
Steely Dan har der været spillet en del af den sidste tid med flere pickupper ind over. Her er der Mobile Fidelity udgaven af aja. Man kan diskutere om det er deres bedste plade, men der er noget dragende og lækkert over musikken. Her gengivet via Kuzma kombinationen med Hana pickuppen var det en absolut fornøjelse.

Der leveres en glathed og et overskud, så¨man uvilkårligt slapper af og nyder den selvfølge der er over kombination af værk, arm og pickup. Bevares en del af skylden er den frramragende LCR RIAA fra Zikra, men uden et godt signal på indgangen siger den jo ikke noget. Her var der dømt absolut fornem high-end analog afspilning, som på ingen måde kan sammenlignes med streaming. Jeg prøve den nyeste 192 khz/24 bit version på Qobuz,  Fint nok men der mangler dynamik,luft og det hele bliver en noget flad oplevelse. Med LPen tilbage slapper man af og lytter mere til musikken end til anlægget.

Chasing the Dragon samplerDet engelske plademærke Chasing The Dragon udgiver nogle mildt sagt fantastiske optagelser. Alle med klassik musik og alle 100 % analoge optagelser. Jeg har for nyligt investeret i en dobbelt LP med Vivaldi samt deres sampler. På sidstnævnte var det første spor på side A der kom på pladetallerkenen. Igen Vivaldi, "Concerto for Mandolins".der byder på et stort rum samt masser af dynamik fra de mange mandolinstrenge, der står knivskarpt i lydbilleder. Det her er afgjort en fornøjelse og en glimrende demonstration af hvad LP lyd kan præstere. Jeg har hørt denne plade før og på Kuzma kombinationen skuffer det ikke. En meget uanstrengt og dynamisk gengivele helt uden stress og betoninger. Kort sagt fremragende. 

Anette AskvikNorske Anette Askvik bør være kendt af de fleste. Nummeret "Liberty" er det første track på hendes debutplade.  Jeg har hørt den flere gange streamet fra Qobuz, men her fra den helt lydefri presning der kører 45 rpm, er det en udsøgt fornøjelse.

Via Kuzma og Hana kombinationen kom der en mere korrekt fokus på rummet og de mange små lyde helt fremme eller bagest i lydbilledet, hvor de hører hjemme. Den dybe bund kommer med magt og meget pludseligt. Ingen problemer med at holde roen i lydbilledet. Anettes stemme står præcist let fremme mellem højttalerne med masser af luft omkring. Med fare for at gentage mig selv, er der detaljer en masse uden at det bliver overdrevet. Den dynamiske og noget overraskende  saxofon sidst i nummeret kommer med saft og kraft. Der er dynamik og en dejlig naturlig helhed i gengivelsen også til sidst hvor lydbilledet bliver mere komplekst. Ingen stress eller anstrengelse , Man fornemmer helt klart den kontrol der ligger i værk og arm, samt selvfølgelig også i pickuppen.
Kuzma 4poihnt arm


Konklusion

Efter et par måneder med Kuzma Stabi R og 4-point armen på hylden, må jeg sige, at det var en helstøbt oplevelse. Ja faktisk i ordets oprindelige betydning. En sold urokkelig konstruktion og med en lyd af samme kaiber. Tungt og super stabiltl lydbillede. Det var en gengivelse, der langsomt voksede for mig. Jeg fandt ind til de mange detaljer og den glatte rene lyd. Det er en forholdsvis simpel konstruktion, der er nem at betjene og som fylder mindre, men lyder langt større end den er. Det er tydeligt, at der ligger nogle sunde tanker og en stor erfaring bag denne Frank Kuzma konstruktion. 
 
På trods af de udfordringer der var,  vil jeg bedømme Stabi R og 4point som absolut high-end. Denne kombination skal man prøve, hvis der ledes efter en pladespiller i prisklassen omkring de 100.000 kroner. Hvilken pickup der skal anvendes, er op til pengepung og præference. Du kan dog være sikker på, at Kuzma kombinationen klarer stort set alt og leverer top klasse analog lyd.

Jyzma Goldbold

TILBAGE TIL FORSIDEN